Tidligere formand for børnerådet, direktør og foredragsholder Lisbeth Zornig Andersen gennemgik i dette foredrag årsager til det stigende antal unge på kanten af samfundet, hvor nogle bliver hjemløse, selv om de vokset op i mærkevaretøj, mens andre skader sig selv eller pønser på hævn. Fælles for dem er, at de mistrives og har det svært med at mestre livet. Presser vi som samfund de unge for meget? Begår vi, som statsminister Lars Løkke har sagt det, “et kollektivt svigt” over for de unge?

Flere og flere unge havner på kanten af samfundet. Hver femte ung er i fare for aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Som noget nyt er det også middelklassens børn, der nu snubler i livet. Hvad går galt? Hvad kan vi gøre bedre?